Få svar på alle dine spørgsmål om Clearing Moisturiser!
Nu da vores splinternye Clearing Moisturiser er landet i vores Oil Control-serie, strømmer det ind med spørgsmål. Vi lader dig selvfølgelig ikke i stikken, så vi har samlet nogle af de mest opfindsomme spørgsmål i denne praktiske artikel.
Fra hvornår du bør bruge fugtighedscremen, til hvilke hudtyper den passer bedst til – her er alle (eller nå ja, i hvert fald de fleste af) dine spørgsmål om vores Clearing Moisturiser besvaret! Smæk fødderne op, kig nærmere på de vigtigste oplysninger nedenfor, og gør dig klar til en fugttransformation.
Bør jeg overhovedet bruge fugtighedscreme, hvis jeg har fedtet hud?
Dette er en af de største misforståelser om fedtet hud. Og en, vi gerne vil mane i jorden én gang for alle. AL hud har brug for fugt – også fedtet hud og hud med tendens til akne. Hvis du undlader at bruge fugtighedscreme, kan det føre til dehydrering og få din hud til at producere ENDNU MERE olie. Ikke ligefrem ideelt, af åbenlyse årsager.
Vælg i stedet et oliefrit produkt eller en fugtighedscreme, der er specielt udviklet til fedtet hud. Vores Clearing Moisturiser giver let, fedtfri fugt og indeholder salicylsyre, Old Man Weed, niacinamid og præbiotika. Denne fantastiske kombination hjælper med at reducere sebumproduktionen, rense porerne, berolige huden og genoprette balancen i mikrobiomet.
Kan jeg bruge Clearing Moisturiser, hvis jeg ikke har akne?
Absolut! Selvom Clearing Moisturiser tager fat om de underliggende årsager til akne, er den også egnet til de fleste hudtyper, herunder normal hud. På grund af dens talgregulerende og balancerende egenskaber er den dog mest gavnlig for dem med fedtet hud eller kombineret hud.
Det er også et fantastisk produkt at skifte til omkring din menstruation, hvis du døjer med hormonelle udbrud. Eller hvis din hud pludselig bliver mere skinnende.
Hvornår skal jeg bruge den?
Hvis du har brugt oliekontrollerende eller akneprodukter før, har du måske oplevet, at de virkede udtørrende og irriterende på huden. Men det er helt fint – og endda anbefalet – at bruge vores skånsomme Clearing Moisturiser dagligt. Morgen og aften.
Brug den efter rens – ideelt set med vores Clearing Cleanser eller Australian Pink Clay Deep Pore Cleanser, som er dit faste valg til en ujævn, tilstoppet hud eller forstørrede porer. Sørg også for at bruge fugtighedscremen til at tilføre fugt og berolige huden efter en dybdegående porerens med vores lerbaserede Clearing Face Mask. Og husk: Hvis du bruger den om dagen, bør du altid afslutte din rutine med en bredspektret solcreme.
Får den min makeup til at rulle?
Ah, det har vi alle prøvet. Og vi er glade for at kunne fortælle, at denne fugtighedscreme overhovedet ikke ruller! Den er let med en usynlig, glansfri finish og ligger smukt under makeup. Især hvis du oplever, at din makeup plejer at glide af ansigtet omkring kl. 13 hver dag.
Kan jeg bruge fugtighedscremen, hvis jeg har tør hud?
Til tør hud passer vores Tasmanian Spring Water Hydration Boost Cream bedre. Du kan dog skifte den ud og i stedet bruge Clearing Moisturiser på områder med fedtet hud eller tendens til akne (måske din T-zone!).
Hvad gør Clearing Moisturiser anderledes end Hydration Boost Cream?
Selvom begge vores fugtighedscremer tilfører fugt og støtter hudbarrieren og mikrobiomet, er de ret forskellige. Vores oliekontrollerende fugtighedscreme er ideel til alle med fedtet hud eller hud med tendens til akne, der døjer med skinnende hud. Med en lettere og mere matterende konsistens er den dit oplagte valg til dagtimerne, når luftfugtigheden er høj, og som primer under makeup.

Vores Hydration Boost Cream er til gengæld SUPER-fugtgivende. Du kan sagtens stadig bruge den i din rutine, men det er bedst at bruge den, når olieretheden er under kontrol, om natten eller i de tørrere vintermåneder.
Kan den bruges efter eksfoliering?
Ja! Fugtighedscremen er let og skånsom, hvilket betyder, at den fungerer perfekt efter eksfoliering – uanset om det er en kemisk eksfoliering som Clearing Mask eller en fysisk som Flash Perfection Exfoliator.
Kan den bruges sammen med retinol?
Vi anbefaler at opdele påføringerne, så du ikke bruger fugtighedscremen lige efter et retinolserum. Både retinol samt alfa- og betahydroxysyrer stimulerer hudens cellefornyelse og er ret stærke aktive ingredienser. Hvis du har følsom hud, bør du måske undgå at bruge begge dele samtidig, da det kan føre til tørhed og irritation.
Kan den kombineres med produkter mod akne?
Fugtighedscremen passer perfekt sammen med de øvrige produkter i vores Oil Control-serie. Den kan også bruges sammen med håndkøbsprodukter mod akne, men husk, at lidt ofte er godt nok, hvis du vil undgå at svække hudbarrieren. Introducer altid nye produkter gradvist for at opbygge tolerance – og stop brugen, hvis der opstår irritation.
Vi anbefaler også at tale med din hudlæge for at få personlige hudplejeanbefalinger, hvis du bruger receptpligtige aknecremer eller medicin.
Vil den forebygge akne/finner?
Selvom vores Oil Control-serie ikke er en egentlig aknebehandlingsserie (det er ikke aknemedicin!), vil den reducere hyppigheden og sværhedsgraden af dine udbrud. Hvordan? Ved at tage fat på de tre hovedårsager til akne – tilstoppede porer, overskydende talg og aknefremkaldende bakterier – for at give dig en renere og sundere hud.
Kan fugtighedscremen hjælpe med at dæmpe rødme og betændt hud?
I den grad! Hvis du har rød, øm og betændt akne, kan vores Clearing Moisturiser hjælpe med at berolige huden. Det skyldes de beroligende og antiinflammatoriske egenskaber fra vores to australske botaniske helte, Old Man Weed og tasmansk peberbær. Samt barrierestyrkende og rødmereducerende niacinamid.
Kort og godt
Vi håber, at det besvarede alle dine spørgsmål og hjalp dig godt på vej mod en balanceret og strålende hud. For mere info om vores nye fugtighedscreme (samt maske og rens) kan du læse vores artikel: Alt hvad du behøver at vide om vores nye Oil Control-serie. Og hvis du har flere spørgsmål, så tøv ikke med at række ud til os på Instagram – vi elsker at snakke med jer!
Slip af med det fedtede look, og vis din glød frem 🦚
Skrevet af: Pip Jarvis
Redigeret af: Celeste Lee
